Body Basic Træning

Body Basic Træning

Mandag kl. 17.30 – 19.00.  Max antal 14 personer. 
Tilmelding til Kenn 

  • Få mere energi og styrke
  • Forbedre kropsbevidstheden
  • Bedre balance og smidighed
  • Er afstressende
  • Giver velvære og godt humør

Body Basic er en helkrops-træning, hvor vi bruger åndedrættet i samklang med øvelserne. Træningen er en kombination af Body- sds,- Qigong,- Core,- og yoga øvelser.
I Body-sds-træningen arbejder man primært med ét led ad gangen, så man får arbejdet med alle ledbånd og muskler i hele bevægeapparatet.
I Qigong øvelserne fornemmer du hvordan energien strømmer og forløser dig.
Core(korsét)-træningen styrker ryg- og maveregionen, så du får et stærkt fundament for hele bevægeapparatet.
Yogaøvelserne både styrker og smidiggør kroppen og er afspændende fysisk og mentalt.
Træningen foregår på bare fødder og i tøj, du kan bevæge dig frit i.
Du skal medbringe et håndklæde eller lignende til at ligge på til gulvøvelserne.

En træningssession varer 1 time og 30 minutter.
Vi starter med at aktiverer vores dybe vejrtrækning. Efterfølgende arbejder vi stående kroppen godt igennem i en kombination af dynamiske opvarmnings- og strækøvelser, fra fødderne og op igennem hele bevægeapparatet, så vi er godt varme til styrkeøvelser for især ryg og mave, men vi kommer også godt omkring arme og ben. På den måde bliver hele kroppen aktiveret og stimuleret.
De sidste ca. 20 minutter laver vi udstræknings- og afspændingsøvelser. Vi slutter sessionen med at ligge på ryggen til afslapning.
Body Basic er et åndehul for alle, der vil forbedre kropsbevidsthed, balance og flow samt styrke og smidiggøre kroppen til at klare hverdagens udfordringer, på arbejde, privat eller i idrættens verden.
God fornøjelse!
Kh. Kenn